HANDELSBETINGELSER – INDOG ELITE CENTER
PRISER OG FORBEHOLD
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.
INDOG Elite Center forbeholder sig retten til løbende at justere priser uden varsel.
Der tages forbehold for tryk- og tastefejl.
BETALING OG BOOKING
Betaling sker i forbindelse med booking.
En booking er bindende og kan ikke ændres eller refunderes efter gennemført betaling.
KVITTERING OG ADGANG
Efter gennemført booking modtager Brugeren en bekræftelse med adgangskode.
Adgang til hallen gives fra 15 minutter før den bookede tid og ophører 15 minutter efter bookingens afslutning.
Tiden før start er udelukkende tiltænkt klargøring (f.eks. skift af sko).
Det er ikke tilladt at påbegynde træning før den bookede tid starter.
Lys i hallen styres automatisk.
Adgangskoden giver også adgang til toiletfaciliteter i den hvide kontorbygning på hjørnet af hallen. Toilettet kan benyttes i samme tidsrum som den bookede tid.
ORDENSREGLER OG BRUG AF FACILITETER
▪️Indendørs sko er påkrævet i hallen
▪️Udendørs fodtøj på banerne er ikke tilladt
▪️Vand til hunde må kun gives udendørs eller på de sorte måtter i indgangen
▪️Løse hunde under banebygning er ikke tilladt
▪️Fri hundeleg i hallen er ikke tilladt
▪️Hunde skal føres i snor uden for aktiv træning
▪️Luftning skal foregå på anviste områder (græsareal overfor indgangen eller langs vejkanten)
▪️Det er ikke tilladt at færdes på naboers matrikler
Ved uheld:
Rengøringsudstyr forefindes i hallen og skal anvendes straks. Affald bortskaffes i udendørs container.
ANSVAR OG ERSTATNING
Brug af faciliteterne sker på eget ansvar.
INDOG Elite Center kan ikke holdes ansvarlig for skader på personer, dyr eller ejendele i forbindelse med brug af hallen.
Brugeren er ansvarlig for enhver skade, som denne eller dennes hund forvolder på faciliteter, inventar eller udstyr.
Brugeren er forpligtet til straks at meddele fejl og mangler på udstyr eller faciliteter via mail til iec@indog.dk (Miriam Søndergaard).
REKLAMATION OG HENVENDELSE
Da booking af INDOG Elite Center vedrører en tjenesteydelse og ikke et fysisk produkt, er købelovens reklamationsret ikke gældende.
Eventuelle henvendelser eller klager kan rettes til:
📧 iec@indog.dk
Alle henvendelser behandles hurtigst muligt.
MISLIGHOLDELSE
INDOG Elite Center forbeholder sig retten til at bortvise Brugeren samt spærre fremtidig adgang ved overtrædelse af ovenstående regler eller ved misbrug af faciliteterne.
Der ydes ikke kompensation i forbindelse med bortvisning eller spærring.